Uden for banen

Vores to hovedemner, doping og skader, kan begge perspektiveres til samfundet.

Dopingmisbrug i cyklesporten er med til at påvirke nogen af dem, der træner i fitnesscentre, til at synes det er ok at bruge doping. Nogle af de steroider de bruger kan give dem sundhedsskadelige problemer, og det går ud over samfundet, da de skal have behandling.

Hvis man er et hold, der ofte har skadede spillere, er der færre sponsorer, som vil støtte op om klubben med penge, og der er færre fans. Der skal meget behandling til de skadede spiller, og så er der færre penge tilbage til klubben og sponsorer. Dette kan medføre, at klubben går konkurs og der bliver større arbejdsløsehed i landet. Det kommer til sidst til at gå ud over resten af samfundet.

Afgørelsen

Vi har fundet ud af, at mange udøvere vil gå langt for at opnå mål og tjene penge. Nogle vil bruge doping, andre fortæller ikke om deres skader og er ligeglade med deres sundhed. Dette så vi blandt andet i undersøgelsen, som Sports Illustrated har lavet, hvor de spurgte 198 tidligere og kommende atleter ved OL, om de ville tage imod et forbudt stof, der med garanti ikke ville kunne opdages og ville sikre dem sejren, hvis de blev tilbudt det. Undersøgelsen viste, at 195 ud af de 198 atleter ville tage imod stoffet for at vinde, dvs. kun tre atleter sagde nej.

Mikkel Hansen er et eksempel på en, der er så målrettet, at han ikke tænker på sin krop og spiller med en skade. Eksemplerne her viser, at der ikke er mange grænser for, hvad folk vil gøre for at opnå mål og succes.

Klubberne og trænerne har meget fokus på skadeforebyggelse og har derfor læger og fysioterapeuter der tilser spillerne dagligt. Dog er der stor forskel på hvordan og hvor meget, man gør det. Det svenske landshold kører stadig det samme skadeforbyggende og fysiske program, som de gjorde i 70´erne. Dette pointerer, at man gør det men i forskellige grader.

Vi kan gøre noget for, at færre bliver ramt af skader. Vi kan fokusere mere på skadeforbyggende træning, skære EM eller VM væk i de år der er OL eller lave om på ligastrukturen i Danmark. 

Med hensyn til doping er det svært at afskaffe, da det er nødvendigt for at kunne vinde de store løb, og til dels kan det være sundt for rytterne, da de dermed belaster kroppen mindre. 
Vi mener, man burde gøre bestemte stoffer lovlige og lade rytterne tage en bestemt mængde, så det er kontrolleret og ikke bliver sundhedskadeligt. 

Vi har fundet ud af, at der er meget delte meninger om brugen af doping, og ligeledes om hvorvidt det kan være nødvendigt at spille med skader. 

Håber i har nydt at læse vores blog. Det sidste indlæg bliver en perspektivring.
Ha´det godt. Hilsen Frederikke og Cornelie

Ronaldos svære valg

Hvor meget vil en sportsudøver gøre for sponsorpenge? Det er noget vi tænkt meget over her på bloggen. Vi tror at mange vil udsætte sig selv for meget for at få penge. En meget markant sag der var oppe for 10- 12 år siden var, om den brasilianske fodbold spiller Ronaldo. Der gik rygter om at Ronaldos støvlesponsor Nike skulle have tvunget ham til at spille VM finalen mod Frankrig i 1998. Ronaldo havde spillet fantastisk hele turneringen, men inden finalen havde han fået et kæmpe krampeanfald. Ronaldo var ikke med til opvarmningen men spillede kampen, men som er skygge af sig selv. Brasilien tabte 3-0.

Efter kampen gik der rygter om at Nike skulle have presset Ronaldo til at spille, selvom han ikke var helt klar. Både Nike og Ronaldo skød rygterne ned, Ronaldo sagde at han havde spillet fordi at han var blevet testet klar af lægerne og ikke fordi Nike havde sagt at han skulle. Nike sagde også at det var løgn og at de aldrig ville presse deres reklamefigur på den måde.

I 2001 kom det så frem at der var en klausul i Ronaldos kontrakt om, at hvis han ikke spillet en landskamp hvert andet år, kunne de ophæve kontrakten med ham. På det tidspunkt var dette et problem for Ronaldo, da han havde været ude med en knæskade i 1 år. Derfor valgte Ronaldo at tage hjem til Brasilien for at spille en landskamp uden han var helt skadesfri.

Ronaldo ville blæse på sin sundhed for at få penge. Det samme ville Nike, som bare være ligeglade med ham. Hvis rygterne er sande er det meget forfærdeligt at et firma som Nike kan være så ligeglade.

Hvis det var os som var direktører for sådan et firma ville vi aldrig presse vores reklame figurer til at stille op, hvis de ikke var parate til det. Hvad ville I gøre som sponsorer for Ronaldo, hvis I vidste han ikke var klar til at spille?

Foto: espn.co.uk

Hilsen Frederikke og Cornelie

Med doping er det ikke sport

"Jeg tror aldrig, at vi kommer doping til livs, fordi der efterhånden er så store penge i sport både for de aktive, men også for trænere og diverse mellemmænd, sponsorer og Tv-stationer."

- Læge og medlem af ADD's Forsknings- og medicinsk udvalg samt TUE-komité, Jens Elers.

Jeg synes, det er forkert at bruge doping. For dig og din krop er det sundhedsskadeligt. Cykelsporten er ikke en sport længere, det er en forretning med mennesker, som skal være populære og succesrige. De vil vinde, tjene penge og have anerkendelse. For udøverne hviler der et pres på deres skuldre om, at de skal blive bedre. Hvis man har haft en dårlig sæson, er der ikke så mange penge i det, og så kan det være, ens kontrakt ikke forlænges næste gang. Jeg synes, vi skal gøre noget ved det, da doping kan have mange bivirkninger som sterilitet og psykiske problemer. Umiddelbart tror jeg kun, man kan stoppe doping, hvis man laver løb som Tour de France nemmere at vinde. Dette kan man gøre ved at lave etaperne mindre krævende.

Som chefkriminalinspektør ved Københavns Politi Per Larsen siger, er det sygt og noget forbandet svineri. Han forstår ikke, hvorfor man ikke kan lade kroppen sætte sine egne grænser. Han mener, der er mange grunde til at signalere til omverdenen, at det ikke er noget, man kan acceptere. Jeg synes det er usportsligt, og at vi har glemt alt om fairplay. Når nogen anvender doping for at vinde, er det imod reglerne om fairplay. I sport handler fairplay om retfærdighed. Det er ikke retfærdigt, at nogle udøvere anvender doping, når reglerne er, at man ikke må.

Landstræneren for det danske fodboldlandshold Morten Olsen er meget imod doping. Han mener, at det er unødvendigt i fodbold, da det er en tænkesport, og man skal bruge hovedet. Men Morten Olsen er ikke kun imod doping inden for fodbold. Hans holdning til ulovlige midler er, at det er snyd.

Cykelrytteren Simon Gerrans er meget imod doping, men mener at de sidste par års Tour de France har været meget rene løb. Han synes at kunne mærke, at gennemsnitsfarten er faldet siden han blev professionel i 2005. Dengang var gennemsnitsfarten 41,7 km/t og i år var den 39,8 km/t. Det er et fald på ca. 5 %. Han bliver ikke længere overrasket over nogle fænomenale præstationer, som man ryster på hovedet over kunne lade sig gør, og han mener, at løbene er blevet tættere.

Er I også imod doping? Hvis så skriv en kommentar.
God dag, hilsen Cornelie

Det er sportens natur

Rigtig mange mennesker er imod doping og drømmer om en cykelverden uden præstationsfremmende midler, men jeg tror aldrig dette kommer til at ske da det er sådan en integreret del af den verden. Det kan godt være det er snyd men næsten alle gør det!

Det amerikanske sports blad Sports Illustrated lavet en undersøgelse hvor de spurgte 198 kommende eller tidligere deltager i OL om ”Hvis du blev tilbudt et forbudt stof, der vil gøre at du vandt og hvor du med garanti ikke bliver opdaget, hvad vil du så gøre?” ud af de 198 takket 195 ja til at tage et forbudt stof for at vinde og 3 sagde nej tak. Det visser at atleter vil gør alt for at vinde bare de ikke blive opdaget.

Jeg har det fint med at cykelrytter bruger doping i de store løb som f. eks. Tour de France, hvis de ikke gjorde, ville det være kedeligt. Jeg tror at cykelløb vil miste spænding hvis der ikke er doping, da rytterne ikke kan klare et 3 ugers langt løb uden at ødelægge deres krop og doping hjælper på dette. Cykelrytterne vil ikke stoppe med at tage doping da de tjener deres penge på at vinde og jeg tror det er næsten umuligt at vide flere løb uden doping. Jeg som tilskuere vil jo også godt have et spændene løb med masser af drama. Hvis der ikke er noget drama er der også mindre spænding og sponser og det betyder mindre penge til rytterne.

Lægen Andreas Hartkopp mener det ville være sundt hvis cykelrytter tog EPO, han har sagt ”Både testosteronniveauet og mængden af røde blodlegemer falder under kraftig fysisk belastning. For en cykelrytter vil der være rigtig god logik i at supplere med det, han mangler. Fuldstændig ligesom når man tager en vitaminpille for at supplere det, man ikke får i kosten. Det vil også være smart at supplere med lidt EPO. Så man får blodprocenten op igen”

Ud fra dette mener jeg at man godt kan fjerne EPO fra World Anti-Doping Agency liste over forbudte præstationsfremmende stoffer. En anden grund til at fjerne EPO er at det øger antallet af røde blodlegemer og det sammen sker hvis man træner i meget høje bjerge eller hvis man har et højdetrykskammer disse er ikke ulovlige. Så det er meget dobbeltmoralsk af WADA.

Jeg synes dog stadig af f. eks. Anabolske steroider, kokain og amfetamin skal stå på listen da det kan medfører ufrugtbarhed, leverskader og psykiske skader. Hvor EPO ikke er sundhedsskadeligt.

Mange synes at brug er doping er unfair og siger det ikke ligger i sportens natur, men som Thomas Søbirk Petersen, adjunkt ved institut for filosofi og videnskabsteori på Roskilde universitetscenter har sagt ”Brug af præstationsfremmende stoffer er ikke i modstrid med sportens natur; det er sportens natur”

Foto: toonpool.com

Skriv gerne en kommentar hvis i er uenige, enige eller har spørgsmål.
God dag, hilsen Frederikke

Cykelsportens kamp

Foto: sbs.com.au og fabraica.it

I 50´erne og 60´erne blev cykelsport populært. I 50´erne kom fjernsynet og seksdagesløb til Danmark. Løbene blev en kæmpe succes i danskernes stuer, og billetterne blev revet væk. Dette medførte store krav om konstant udvikling og forbedring. Sporten blev international med større præmier, rytterne blev professionelle, og kroppen var som en maskine. Den skulle kunne køre dag og nat. Derfor kom doping tidligt ind i cykelsportens verden, men først i 1984 opdagede man det første dopingtilfælde i Danmark. Tidligere sportsredaktør, Jens Carl Kristensen, er dog sikker på, at der også var doping i Danmark i 50´erne. Han mindes at have interviewet cykelryttere med pupiller så store som tekopper.

I 80´erne begyndte gennemsnitsfarten for cykelryttere at stige, og det gjorde den indtil år 2004. Her nåede man op på en gennemsnitsfart på 40-41 km/t, mens man i 60´erne var nede på ca. 32-36 km/t. Denne stigning mener man hænger sammen med udviklingen af doping. Efter år 2004 skete der et fald igen på omkring 1 km/t. Dette skete på grund af det store antidopingarbejde det internationale cykelforbund udfører.

Foto: sporten.tv2.dk

Bjarnes skandale

I de senere år har der været utallige dopingskandaler. Den største i Danmark er Bjarne Riis dopingskandale. Bjarne Riis var den første og eneste dansker der har vundet Tour de France. Det skete i 1996. Han var ørnen fra Herning, der besejrede spanske Miguel Indurain på Hautacam. Miguel Indurain havde vundet Tour de France fem gange i træk fra 1991-1995.
Tusinder af danskere så op til Bjarne Riis, og troede han havde kræfterne og styrken til at kunne vinde. I foråret 2007 kom bekendelsen så. Han havde anvendt EPO under Touren i 1996.

Den tidligere amerikanske cykelrytter, Tyler Hamilton, udgav i år bogen ”The Secret Race”, om livet som dopet cykelrytter, hvor Bjarne Riis optræder flere gange. Hamilton fortæller blandt andet i bogen, at Bjarne Riis under deres første møde i Italien gav ham nummeret på en spansk læge ved navn Dr. Eufemiano Fuentes. Han skulle tidligere have hjulpet flere topryttere til at dope sig.

Foto: sportsillustrated.cnn.com

Dopingskandale i verdensklasse

Den største doping skandale i verden er Lance Armstrongs. Lance har vundet Tour de France syv gange i træk. Det amerikanske dopingagentur USADA udsendte d. 10. oktober 2012 en 200 siders lang rapport, om hvordan Lance i årene 1999-2005 systematisk dopede sig, selvom han ikke blev testet positiv. Lance blev frataget sine syv sejre og fik livslang karantæne fra al sport. Man har ikke udnævnt nogen nye vindere, da de andre på podiet enten er dømt for doping eller sat i forbindelse med ulovlige stoffer. Præsidenten for Den Internationale Cykelunion Pat McQuaid udtaler, at det var en skelsættende dag for cykling. Han mener, at Lance ikke har nogen plads i cykling og fortjener at blive glemt. Da Lance i 2009 lavede comeback under Tour de France efter fire års pause, mener flere, at han anvendte bloddoping. Heller ikke her blev han testet positiv.

Den italienske sportslæge, Michele Ferrari, som har været under anklage for at have forsynet flere cykelryttere med diverse dopingmidler, har tidligere udtalt, at det der ikke bliver fundet, ikke er doping. Det mener vi, han har ret i. Hvis man ikke har et bevis, synes vi ikke, at man kan tillade sig at tage sejre fra en person, der måske er uskyldig. Samtidig har vi også en mistanke om, at Lance Armstrong var dopet, de syv gange han vandt Tour de France. 

Her på bloggen har vi stillet os selv spørgsmålet. Kan man vinde de store cykelløb som Tour de France, Giro d´Italia og Vuelta a Espana uden doping, eller er de for krævende for kroppen?

Vi tror ikke, man kan vinde uden doping. Løbene er så hårde, at ingen kan klare dem uden doping. Den franske cykelrytter Jacques Anquetil (1934-1987) som vandt Touren fem gange sagde, at kun idioter kan tro, at man kan køre cykelløb 265 dage om året uden at bruge kunstige stimulanser. Doping er blevet en del af succesen og pengene i sporten. Der er et gevaldigt pres fra sponsorerne om, at rytterne skal forbedre sig og vinde. Hvis rytterne ikke ligger i toppen af klassementet og derfor ikke opnår succes, er der ingen penge i det, og derfor er man nødt til at anvende doping. Rytterne skal kunne leve af det og sponsorerne tjene på det.

Tror i man kan vinde de store løb uden doping? 

- Frederikke og Cornelie

Verdens bedste Mikkel Hansen

Foto: Euroman og sporten.dk

Verdens bedste håndblodspiller. Denne titel fik Mikkel Hansen (dansk håndboldspiller, red.) sidste år i en alder af 24. Siden er der sket meget. Han havde kontrakt med AG København til og med 2014, men det sluttede i sommer under OL, da AG gik konkurs. Efter OL stod han uden klub, men tilbuddene var der. Mikkel valgte at tage turen til Paris` nye storsatsende klub, Paris Saint-Germain. I Paris har Mikkel fået stor succes med holdet og er ofte topscorer i deres kampe.

Vi har snakket med Jakob Benn som har været fysiks træner i AG København, og stillet ham følgende spørgsmål om Mikkel Hansen.

Tror du, en spiller som Mikkel Hansen kan blive ved med, at spille på det niveau han gør nu uden at ødelægge sin krop i en ung alder?

- ”Mikkel kan sagtens holde niveau. Det kræver dog, at han passer sin skadeforebyggende træning. Samtidig skal Mikkel, Paris og især landsholdet respektere eventuelle skader og de pauser, som skaderne afstedkommer. Håndbold er en kontaktsport, så de barske kendsgerninger er desværre, at alle træninger og kampe kan være den sidste, hvis man er uheldig.”

Mikkel Hansen selv ved ikke hvor længe, han kan blive ved at spille på det niveau, han gør nu. Lige nu har han alderen og vil gerne spille hele tiden for både klubben og landsholdet, alle turneringer og slutrunder. Mikkel mener, at han kan blive nødt til at springe nogle slutrunder over, for at skåne sig selv.

Hvad synes du om, at Mikkel Hansen havde en lille skade i knæet og alligevel valgte at spille for sin klub PSG?

- ”som udgangspunkt syntes jeg ikke om det, men kender ikke kendsgerningerne. Håber at beslutningen blev taget på et fornuftigt grundlag, Mikkel, fysioterapeut, læge og træner imellem. Går ud fra, at der er vurderet, at det ikke kunne forværre skaden, og i værste fald kun forlænge den efterfølgende pause. Men samtidig skal man have for øje, at der er kampe der skal vindes. Mikkels og Paris skal opnå en placering i denne sæson, så de er sikre på Champions League næste sæson.”

Synes du, det er ok, at klubben lader ham spille med en skade?

- ”som udgangspunkt syntes jeg ikke om det, men igen, håber beslutningen er taget på et fornuftigt grundlag. Og hvis ikke kampen ville forværre skaden, så er det desværre bare en del af en sportsmands hverdag. Den franske liga er en lige liga, dvs. uden slutspil, derfor er alle kampe vigtige, modsat den danske der i høj grad er 26 træningskampe, med en meget lille betydning for den endelige placering, og et slutspil.”

Hvad synes I om at Mikkel Hansen spillede med en skade, og tror I han får titlen som verdens bedste håndboldspiller igen?

Fortsat god torsdag, her fra bloggen.
- Frederikke og Cornelie

Hvem bestemmer?

Hvem skal bestemme om man skal spille på landsholdet? Er det spillernes klubber eller er det spillerne selv?

Det har der været meget debat om på det seneste. Det kommer alt sammen efter en sag der omhandler Flensburg-Handewitt stregen Michael V. Knudsen. Hans klub har i deres kontraktforlængelse ”bedt” Michael V. Knudsen om at melde fra til landsholdet, da de mener at han ikke både kan spille OL og VM inden for så kort tid uden en pause.

En anden grund kan også være, at efter næsten hvert EM eller VM er Michael V. Knudsen kommet skadet hjem eller blevet skadet meget kort efter. Så klubben gør det på en måde også for at beskytte ham.

Hvis det stod til Knudsen selv ville han godt kunne spille VM og stadig være klar til at spille klubkampe for Flensburg, Michael V. Knudsen håber ikke dette er et farvel til landsholdet. Vi tror ikke det er farvel til Knudsen endnu, det er bare en lille pause.

Der har været meget debat om hvorvidt det er okay, at en klub kan forbyde en spiller at stille op for sit land og om det er etisk korrekt at presse sine spillere på den måde.

Mange mener det er helt okay, da det er Flensburg-Handewitt der betaler hans løn og ”ejer” ham, mens andre mener at det er meget uetisk og unfair af Flensburg. Flere siger også at Michael V. Knudsen er blevet presset mod sin vilje til at skrive under, han siger selv, at det er den sværeste håndbold beslutning han har skulle tage.

Håndbold eksperter som Bent Nygaard ser det som en dårlig tendens der er på vej frem i håndbold verden, hvis det er klubber der skal til at bestemme hvem der skal på landsholdet og hvem der ikke skal. Mange siger også at det ikke er første gang det er sket i tyske storklubber.

EHF har også regler mod dette, men i dette tilfælde vælger DHF ikke at lægge sag an da Michael V. Knudsen siger han ikke er blevet presset til a tage beslutningen. Hvis det var tilfældet at han var blevet presset kunne EHF godt lægge sag an mod Flensburg-Handewitt.

Foto: dr.dk

Landstræner Ulrik Wilbek er enig med eksperterne, han har udtalt ”I mine øjne er det at save den gren over, man selv sidder på. For hvis ikke de bedste spillere optræder på landsholdet vil det skade den generelle interesse for håndbold og det vil til enhver en tid falde tilbage på klubberne”

Ulrik Wilbek mener også at 5 slutrunder på 4 år er for meget, især i et OL år kunne man godt skære enten VM eller EM fra.

Hvis dette bliver en realitet vil Wilbek helst af med VM, da han mener EM er vigtigere. Hvorfor er EM vigtigere? EM er vigtigere, da de bedste landshold befinder sig i Europa og interessen for håndbold er også størst i Europa. Slutrunderne brugers ikke kun på at se håndbold, de bruger også på at finde nye sponsorer og visning af sponsores loger. De er også med til holde interessen for ligaerne i de forskellige lande.

Mange top-trænere i forskellige klubber og lande er også enige om at der er for mange slutrunder og hvis de kunne bestemme ville de godt have, at deres store profiler ikke spillet til hver af dem. Mikkel Hansens træner i Paris Saint Germain (PSG), Bruno Martini har udtalt at han godt ville have Mikkel Hansen til at droppe nogle slutrunder for Danmark, så han kan være på toppen for PSG hele tiden.

Mikkel selv synes også der er for mange slutrunder. Han tror at det i højere grad kan få flere og flere topspillere til at melde fra ,da de synes at deres klubhold og klubkampe er vigtigere, da det er klubben der betaler deres løn. Slutrunderne vil også miste værdi hvis der ikke er så mange topspillere med.

Der er mange problemer med, at slutrunderne ligger så tæt på hinanden. Et af dem er at mange spillere kommer udmattede og skadet hjem. Dette kan resultere i at de hold med mange spillere afsted kan miste point i deres respektive ligaer.

Vi tror at mange sponsorer til dels er uenige med resten af håndbold verden, da det for dem handler om eksponeringen og om at sælge deres brand. Så de er lidt ligeglade med spillernes sundhed.

Vi mener selv her på bloggen at der er for mange slutrunder og at det går ud over spillernes sundhed. Vores forslag til at optimere det for spillerne, ville være at man gjorde det som i fodbold, hvor de kun var hver andet år.

Hvis denne omstruktureringen sker, kan det betyde at ikke nær så mange spillere kommer hjem fra slutrunder med skader, men spillerne vil også få længere tid til at restituere  i, fra en hård slutrunde før de skal spille klubkampe igen.

Vi har også talt med Peter Bredsdorff-Larsen om hvad han synes. Peter sagde at han også synes at det i et OL år er for hårdt for spillerne, så han ville godt have, at man sløjfede EM i OL år.

Vi har også talt med Jakob Benn, personlig træner og tidligere fysisk træner i AG København. Han mener vi skal kigge på den danske liga, hvor må har grundspil, semifinale og finale. Jakob synes  at der er for mange ligegyldige kampe. I den franske liga er der kun et grundspil, så der gælder det om at vinde alle kampe og have flest point når sæsonen slutter. Men Jakob synes også det ville være en god ide at fjerne EM i et OL år.

Hvad synes i? Er der for mage slutrunder i håndbold? og hvis der er skal det så hver som i fodbold? Hvad mener i om at Flensburg-Handewitt” forbyder” Michael V. Knudsen at spille VM?

Hilsen Cornelie og Frederikke

Sport, unge og skader

Hvert år behandles der på skadestuen omkring 11.000 skader, som er opstået i forbindelse med håndbold. Det er oftest kvinder, der påfører sig skader og i aldersgruppen 15-19 år.

I fodbold er aldersgruppen 18-24 mest udsat for skader. De fleste skader sker ved uheldige fald efter bolden, sammenstød med andre spillere eller som omkring en tredjedel af alle skader opstår, når man spiller med små skader, der udvikler sig til store.

Pres medfører skader, da kroppen bliver overbelastet. Det kan derfor være usundt at træne for meget. Man kan blive mere inaktiv, end man var før man begyndte at dyrke sport, da man kan få varige mén af overtræning. Kroppen skal nå at restituere inden den nye træning. Dansk Håndbold Forbund og fysio.dk skriver på deres hjemmesider, at de mener, at der i ungdomsrækkerne skal være mindre fokus på resultaterne og mere fokus på forebyggelse. Vi er enige og mener, at man også skal have fokus på dette i fodbold.

Vi spurgte Jakob Benn (fysisk- og personligtræner, red.) om, hvor meget unge sportsudøvere kan træne før, de overbelaster kroppen og medføre den skader. Han sagde ”det er svært at sige, hvor meget unge sportsudøvere kan træne før evt. skader. Det er meget individuelt. Det kommer an på træningserfaring, kamp program og i høj grad hvordan f.eks. håndboldtræningen er sat sammen. Der er også stor forskel fra sport til sport, og også forskel på belastningen for forskellige positioner på banen i samme sportsgren. I håndbold bliver en fløj sjældent ligeså belastet som en stregspiller. Til sammenligning, træner en 14 årig på den kongelige balletskole 14-16 timer om ugen.”

Den svenske masterstudent, Håkan Bengtsson fra Linköping Universitets idrætsmedicinske afdeling har fundet ud af, at risikoen for skader er 10 % større hos tabere end vindere. Han mener, at det måske er årsagen til, at man taber.

Vi har spurgt Martin Albretsen, træner for Viborg, om han synes, at han presser sine spillere for meget og for hårdt, så de ødelægger deres kroppe. Til dette svarede han ”Vi har en sundhedsstab (læge, fys) der dagligt tilser, at pigerne får den rigtige fysiske træningsmængde. Desuden har jeg som træner igennem min uddannelse (europæisk mastercoach) og mangeårige erfaring helt styr på, hvor meget der skal trænes. Skaderne på vores hold opstår på grund af de mange kampe, spillerne skal igennem i løbet af sæsonen, eller fordi håndbold er en kontaktsport, og fordi vi ikke kan garantere eller sikre, at modstanderne ikke skubber alt for voldsomt på kroppen eller hiver i en arm. Og bliver først et par eller flere skadet, er kampbelastningen større på de resterende.” 

Vi spurgte også, om han tror, det er usundt at træne så meget, som hans spillere gør. Det mente han ikke, da ”træning er yderst sundt for krop og sjæl. I håndbold træner man meget varieret med løbetræning, coretræning, styrketræning, koordinationstræning og mange forskellige løbebaner og bevægelsesformer i selve håndboldspillet.”

Har i selv fokus på skadeforebyggelse når i træner?
Mange hilsner fra bloggen

INDLØB

Kære læsere

Vi vil her på bloggen have fokus på pres i sport. Vi vil undersøge, hvor langt forskellige udøvere vil gå for penge, for at forbedre resultater og opnå mål, og hvad klubber, trænere og spillere gør for at forebygge skader. Det er et problem, at mange bliver skadet og anvender doping. Bør man gøre noget ved det, og hvad kan man gøre?

Under vores hovedspørgsmål vil vi blandt andet undersøge, hvorfor pres medfører skader, om det er sundhedsskadeligt at træne så meget som professionelle sportsudøvere gør, og hvad man kan gøre for at sætte presset ned. Vi vil få svar på vores spørgsmål ved at snakke med forskellige professionelle trænere, fysioterapeuter og andre med viden om emnet.

Vi har valgt at lave en blog som vores kreative produkt, fordi man her kan starte en debat og inddrage sine egne meninger.

Vi håber, I vil følge med her på bloggen og få en masse ny viden.

Hilsen Frederikke og Cornelie