Foto: Euroman og sporten.dk
Verdens bedste håndblodspiller. Denne titel fik Mikkel Hansen (dansk håndboldspiller, red.)
sidste år i en alder af 24. Siden er der sket meget. Han havde kontrakt med AG
København til og med 2014, men det sluttede i sommer under OL, da AG gik
konkurs. Efter OL stod han uden klub, men tilbuddene var der. Mikkel valgte at
tage turen til Paris` nye storsatsende klub, Paris Saint-Germain. I Paris har
Mikkel fået stor succes med holdet og er ofte topscorer i deres kampe.
Vi har snakket med
Jakob Benn som har været fysiks træner i AG København, og stillet ham følgende
spørgsmål om Mikkel Hansen.
Tror du, en spiller som Mikkel Hansen kan blive ved
med, at spille på det niveau han gør nu uden at ødelægge sin krop i en ung
alder?
- ”Mikkel kan sagtens
holde niveau. Det kræver dog, at han passer sin skadeforebyggende træning.
Samtidig skal Mikkel, Paris og især landsholdet respektere eventuelle skader og de
pauser, som skaderne afstedkommer. Håndbold er en kontaktsport, så de barske
kendsgerninger er desværre, at alle træninger og kampe kan være den sidste,
hvis man er uheldig.”
Mikkel Hansen selv ved
ikke hvor længe, han kan blive ved at spille på det niveau, han gør nu. Lige nu
har han alderen og vil gerne spille hele tiden for både klubben og landsholdet,
alle turneringer og slutrunder. Mikkel mener, at han kan blive nødt til at springe
nogle slutrunder over, for at skåne sig selv.
Hvad synes du om, at Mikkel Hansen havde en lille
skade i knæet og alligevel valgte at spille for sin klub PSG?
- ”som udgangspunkt
syntes jeg ikke om det, men kender ikke kendsgerningerne. Håber at beslutningen
blev taget på et fornuftigt grundlag, Mikkel, fysioterapeut, læge og træner
imellem. Går ud fra, at der er vurderet, at det ikke kunne forværre skaden, og
i værste fald kun forlænge den efterfølgende pause. Men samtidig skal man have
for øje, at der er kampe der skal vindes. Mikkels og Paris skal opnå en
placering i denne sæson, så de er sikre på Champions League næste sæson.”
Synes du, det er ok, at klubben lader ham spille med
en skade?
- ”som udgangspunkt
syntes jeg ikke om det, men igen, håber beslutningen er taget på et fornuftigt
grundlag. Og hvis ikke kampen ville forværre skaden, så er det desværre bare en
del af en sportsmands hverdag. Den franske liga er en lige liga, dvs. uden
slutspil, derfor er alle kampe vigtige, modsat den danske der i høj grad er 26
træningskampe, med en meget lille betydning for den endelige placering, og et
slutspil.”
Hvad synes I om at Mikkel Hansen spillede med en skade, og tror I han får titlen som verdens bedste håndboldspiller igen?
Fortsat god torsdag, her fra bloggen.
- Frederikke og Cornelie
Hvad synes I om at Mikkel Hansen spillede med en skade, og tror I han får titlen som verdens bedste håndboldspiller igen?
Fortsat god torsdag, her fra bloggen.
- Frederikke og Cornelie


Ingen kommentarer:
Send en kommentar