Det har der været meget debat om på det seneste. Det kommer
alt sammen efter en sag der omhandler Flensburg-Handewitt stregen Michael V. Knudsen.
Hans klub har i deres kontraktforlængelse ”bedt” Michael V. Knudsen om at
melde fra til landsholdet, da de mener at han ikke både kan spille OL og VM
inden for så kort tid uden en pause.
En anden grund kan også være, at efter næsten hvert EM eller
VM er Michael V. Knudsen kommet skadet hjem eller blevet skadet meget kort
efter. Så klubben gør det på en måde også for at beskytte ham.
Hvis det stod til Knudsen selv ville han godt kunne spille
VM og stadig være klar til at spille klubkampe for Flensburg, Michael V.
Knudsen håber ikke dette er et farvel til landsholdet. Vi tror ikke det er
farvel til Knudsen endnu, det er bare en lille pause.
Der har været meget debat om hvorvidt det er okay, at en klub
kan forbyde en spiller at stille op for sit land og om det er etisk korrekt at
presse sine spillere på den måde.
Mange mener det er helt okay, da det er Flensburg-Handewitt
der betaler hans løn og ”ejer” ham, mens andre mener at det er meget uetisk og
unfair af Flensburg. Flere siger også at Michael V. Knudsen er blevet presset
mod sin vilje til at skrive under, han siger selv, at det er den sværeste
håndbold beslutning han har skulle tage.
Håndbold eksperter som Bent Nygaard ser det som en dårlig
tendens der er på vej frem i håndbold verden, hvis det er klubber der skal til
at bestemme hvem der skal på landsholdet og hvem der ikke skal. Mange siger
også at det ikke er første gang det er sket i tyske storklubber.
Foto: dr.dk
Landstræner Ulrik Wilbek er enig med eksperterne, han har udtalt
”I mine øjne er det at save den gren
over, man selv sidder på. For hvis ikke de bedste spillere optræder på
landsholdet vil det skade den generelle interesse for håndbold og det vil til
enhver en tid falde tilbage på klubberne”
Ulrik Wilbek mener også at 5 slutrunder på 4 år er for meget,
især i et OL år kunne man godt skære enten VM eller EM fra.
Hvis dette bliver en realitet vil Wilbek helst af med VM, da
han mener EM er vigtigere. Hvorfor er EM vigtigere? EM er vigtigere, da de
bedste landshold befinder sig i Europa og interessen for håndbold er også
størst i Europa. Slutrunderne brugers ikke kun på at se håndbold, de bruger
også på at finde nye sponsorer og visning af sponsores loger. De er også med til
holde interessen for ligaerne i de forskellige lande.
Mange top-trænere i forskellige klubber og lande er også enige
om at der er for mange slutrunder og hvis de kunne bestemme ville de godt have, at
deres store profiler ikke spillet til hver af dem. Mikkel Hansens træner i
Paris Saint Germain (PSG), Bruno Martini har udtalt at han godt ville have Mikkel
Hansen til at droppe nogle slutrunder for Danmark, så han kan være på toppen
for PSG hele tiden.
Mikkel selv synes også der er for mange slutrunder. Han tror
at det i højere grad kan få flere og flere topspillere til at melde fra ,da de
synes at deres klubhold og klubkampe er vigtigere, da det er klubben der betaler
deres løn. Slutrunderne vil også miste værdi hvis der ikke er så mange topspillere med.
Der er mange problemer med, at slutrunderne ligger så tæt på
hinanden. Et af dem er at mange spillere kommer udmattede og skadet hjem. Dette
kan resultere i at de hold med mange spillere afsted kan miste point i deres
respektive ligaer.
Vi tror at mange sponsorer til dels er uenige med resten af
håndbold verden, da det for dem handler om eksponeringen og om at sælge deres
brand. Så de er lidt ligeglade med spillernes sundhed.
Vi mener selv her på bloggen at der er for mange slutrunder
og at det går ud over spillernes sundhed. Vores forslag til at optimere det for
spillerne, ville være at man gjorde det som i fodbold, hvor de kun var hver
andet år.
Hvis denne omstruktureringen sker, kan det betyde at ikke
nær så mange spillere kommer hjem fra slutrunder med skader, men spillerne vil
også få længere tid til at restituere i, fra en hård slutrunde før de skal spille
klubkampe igen.
Vi har også talt med Peter Bredsdorff-Larsen om hvad han
synes. Peter sagde at han også synes at det i et OL år er for hårdt for spillerne,
så han ville godt have, at man sløjfede EM i OL år.
Vi har også talt med Jakob Benn, personlig træner og
tidligere fysisk træner i AG København. Han mener vi skal kigge på den danske
liga, hvor må har grundspil, semifinale og finale. Jakob synes at der er for mange
ligegyldige kampe. I den franske liga er der kun et grundspil, så der gælder
det om at vinde alle kampe og have flest point når sæsonen slutter. Men Jakob
synes også det ville være en god ide at fjerne EM i et OL år.
Hvad synes i? Er der for mage slutrunder i håndbold? og hvis
der er skal det så hver som i fodbold? Hvad mener i om at Flensburg-Handewitt”
forbyder” Michael V. Knudsen at spille VM?
Hilsen Cornelie og Frederikke

Ingen kommentarer:
Send en kommentar